Mølletypen kommer til det østlige Middelhavsområde ca. år 0, og man kan senere påvise den i Italien og Frankrig ca. år 600. I år 900 er den på Shetlandsøerne, og den kommer til Danmark ca. år 1100.
Yderligere oplysninger kan også hentes.
skriv til : Erik@bornholmsmiddelaldercenter.dk
Vandmøllen er en 1100-1200 tals vandmølle (vandplaska) som vi regner med at den har set ud.
Det specielle ved denne type, er at den har vandret liggende møllehjul, og direkte drev (ingen udveksling).
Typen kendes udelukkende i Østdanmark.
Mølletypen kan spores tilbage til ca.år 300 f.C i Iraq (Eufrat og Tigrisfloderne), hvor også forædlingen af kornet kommer fra.
Typen bruges iøvrigt endnu i Himalayaområdet.
Vandmøllen vinteren 2001
Vandmøllen vinteren 2001
Køkkenhuset eller Ildhuset er det sted hvor maden bliver lavet, for derefter at blive bragt over i salen hvor Stormanden sidder til højbords.
Huset er 20m langt og 5m bredt.
Det er indrettet med 3 rum :
Mod øst er der et mejeri, i midten en folkestue med bageovn.
Mod vest er stegerset med en Østdansk skorsten, hvorfra man også fyrer op i bageovnen.
Her er et billede af møllen lige efter den er sat op.
Stormandens Gård under opførelsen ....
Her er et vue ind gennem salen eller dagligstuen i stormandens hus. For enden af salen er nu der lavet et ildsted. I den anden ende sidder stormanden til højbords når han skal spise.
Tømmeret er lavet i egetræ, som en højremskonstruktion.
Her er Centerets beboelseshus. Det er i dette tilfælde et bulhus. Ordet bul betyder svær vandretliggende planke.
Plankerne er nedfældet i nogle kraftige lodrette stolper. Der er både top og bundrem i huset, og det hele kan skilles ad, så det forholdsvis nemt kan transporteres hen til et andet sted. I Rumænien fx. lavede man bulkonstruktioner ude på marken til kornet. Når der så var sne nok kunne man spænde heste foran, - og trække kornet ind til landsbyen.
Bulhuse kender vi fra den tidlige middelalder i Danmark. Den ældst bevarede bulvæg findes i Gåsetårnet i Vordingborg, men den har oprindelig været bygget til et andet sted.
Stormandens hus, nu med stråtag.
Tårnet på stormandens gård er en kopi af et klokketårn, der stadig eksisterer.
Originaltårnet står i Birket på Lolland. og er bygget ca. 1340 - 1350.Tårnet på Lolland står iøvrigt ovenpå en jernaldergrav, der endnu ikke er udgravet.
Vores tårn står på 9 store kampesten.
Stormandens hus, set ude fra.
Sct.barbara er skytshelgen for alle der kan lide en pludeselig død.
For eksempel er hun skytshelgen for kanonerer og minearbejdere.
historien siger at hun blev halshugget af
sin egen far fordi hun ikke ville afsværge
sin tro, og gifte sig med en hedning som
faderen havde valgt.
Her kan man se møllehjulet i vores skvatmølle. Bemærk skovlbladene er skråtstillede. Selve mølleakslen hviler på et stykke tømmer, der ligger nede under vandet. I tømmeret er der nedfældet en sten med et hul i, og for enden af akslen er der en jerntap, der passer nøjagtigt ned i hullet. Vandet fungerer som afkølingsvædske. Til venstre ses et andet stykke tømmer, der bruges som "hejseværk" til den øverste møllesten. Møllestenen hviler direkte ovenpå mølleakslen. Den kaldes også løberen.
Den nederste møllesten (liggeren) har et hul, hvor akslen går igennem. Mellem sten og mølleaksel er der lavet et aksel-leje af hampereb der er kogt i oksetalg.For at melet ikke skal komme ned i lejet er der lavet en pakning af læder. Når man løfter op i tømmeret til venstre, løfter man tømmeret nede i vandet,- derved øger man afstanden mellem møllestenene, og sådan kan man regulere hvor groft eller fint man vil male sit korn.Mølletypen har fortrinsvis malet byg og rug. Hvede er først senere anvendt.
Bag skovlbladene ses slidsken hvor vandet løber ned til hjulet.
Yderligere information : mail@erikfrederiksen.dk
Klippeparti syd for Årsdale
Årsdalebugten lige nord for byen,
på vejen mod Svaneke
Lidt sne på enebærbuske en tidlig forårsdag.
Røget sild & makrel
Gotisk bue på en klosterruin i Oslo
Brostensbelægning i Funchial på Madeira.
Nordkysten på Madira.
Haven på Krummeledvej om vinteren
Vand med spejlinger af træer - Læså
Ænder i Sæby
Tagryg med snegl, en meget elegant løsning på en afslutning af en tagryg med valm. Det kunne være spændende hvis man i dagens Danmark ville tage den slags løsninger op til overvejelse.
550m - HELT lodret ned .... Det er rigtig, rigtig langt.........Verdens næst højeste kystklippe,- den højeste skulle ligge i Vietnam, efter sigende.
Fotografen som ung.
Drømmen om et sommehus man selv kan sætte i stand, lever stadig. Her er et oplagt eksempel i Nonnernes dal på Madeira.... OK,- lidt langt væk fra alfar vej, men et sted hvor roen sænker sig, og hvor der altid er tid til eftertanke.
Bjergene på vej til Nonnernes dal.
Skyformation set på vejen op til Nonnernes dal.
Min datter Stine.
Min søn Esben, i gang med kirsebærrene.
Lille bølge ved Levka strand, syd for Hasle
Vand - og der med bølger har altid facineret mig. Her på denne side vil du derfor se en del af det.
Ved vestkysten af Bornholm - syd for Hasle, ligger Muleby. Ud for denne ligger en gammel lergrav, som nu er et rekreativt område. Graven er nu fyldt op med vand,og fremstår som en sø, lige inden for stranden.
Nærbillede af et mågespor i sandet.
Mågespor i sandet, på sydkysten af Bornholm.
Mimose.
Her kommer nogle billeder fra Madeira.
Her er et Koraltræ ....
Estralezia er nok den mest kendte blomst
fra Madeira. Oprindelig kommer den fra Sydafrika, indført af en hollænder. Her er den fotograferet et stykke oppe i bjergene. Det er havnen i Funchial der kan anes i baggrunden.
Flere Estralezia´er.
Et lille kig ud i en dal, set fra en levada,- et overrislingsanlæg der består af ca.2000 km vandveje - gennem bjerge - rundt om bjerge - i tre forskellige højder.
Der er omkring 150 - 200 m ned hvor fotoet er taget fra.
Grøntsagsmarkedet i Funchial på Madeira.
Går man en tur på fiskemarkedet, ser man altid en masse friskfangede fisk.
Hvad de hedder aner jeg ikke, men udvalget er stort.
Fisk på markedet i Funchial, Madeira.
Fisk på markedet i Funchial, Madeira.
Forårsbillede fra Hammershus.
Is og klipper i en sprækkedal på Hammerknuden.
Klematis fotograferet i mors have på
75-års fødselsdagen.
En eftermiddag med blæst og brænding
ved vestkysten.
Her kommer nogle billeder fra Boderne på sydkysten. Boderne har fået sit navn allerede engang i middelalderen. Her blev fanget, saltet og solgt fisk. Det er anløbspladsen til Aakirkeby.
I Aakirkeby er kirken en viet til Sankt Laurentius. Navnet Aakirkeby kan oversættes til ager(akra) - kirke - by .....
Altså Agerkirkeby - med en Laurentiuskirke - og vi har også en anden Laurentiuskirke - nemlig Østerlars kirke - og lige ved siden af den,- ligger Agerbygård.
Her ligger Steeeeeeeeen
Pissebækken ved Vang, er et af de små vandfald på Bornholm, med ringe vandmængde . Men når sneen smelter, eller regnen har silet ned et stykke tid,- så er det måske det mest imponerende der findes herover.
Gudhjem, set fra Bølshavn i stormvejr.
Billedet er fotograferet af
Niels Christian Nimskov.
Gudhjem, set fra Bølshavn.
Billedet er fotograferet af webmaster
Niels Christian Nimskov.
Set ved Snorrebakken.
Fotograf: Tømrer Bo Johansen
Early Morning at the dump.
Fotograf: Tømrer Bo Johansen
Her er sneen lige smeltet, foråret 2005.
Forår 2005, lige efter sneen er smeltet.
Her er vi så taget lidt sydpå, til Risegård ved Sosebugten, hvor der findes et lille vandfald.
Der er ikke så mange der kender dette vandfald, fordi det er svært tilgængeligt, men at det er et af Danmarks smukkeste - når der ellers er vand, er en realitet.
Vandfaldet ligger ovenpå skiffer, og der er på et eller andet tidspunkt opstået et jordskælv,- hvornår, er svær at sige, men at det er efter den sidste istid er uomtvisteligt.
Faldet er 1,5 - 2 m, og det er kun spændende at se på lige efter tøbrud, hvordet så endda er meget vanskeligt at kommederhen.
Moseløkken stenbrud fotograferet sidst i
marts 2005
